Jens Holsts’ karriere som jazztrompetist ligger i ruiner. De to andre medlemmer af hans jazztrio, der er jøder, er flygtet til Sverige. Jens betalte deres flugt og står i gæld til sortbørshajen Lau Møller. Derfor er Jens gået tilbage til sit gamle erhverv som smykketyv. Han arbejder efter princippet: Svinene skal betale for svineriet. Det er nazier og værnemagere, som skal betale gælden. Besættelsen nærmer sig sin afslutning, og Lau Møller vil have sine penge. Nu. I 11. time infiltrerer Jens husorkesteret på Jægergården. Et mødested for nazister og værnemagere. Her kommer han på sporet af Frank Fyrst. En entreprenør, som vil forlade landet med en formue. Men Jens er i skarp konkurrence. Med Rita Everts, orkesterets sangerinde og Fyrsts efterladte elskerinde. Med Fyrsts forsmåede hustru Margrethe. Og naturligvis med alle de andre, som har en regning, der skal betales, inden besættelsen er forbi.
Pris: 175 kr.