Er disse sølvsmykker ægte? Er disse sølvsmykker ægte? Flemming Thomsen

Test om dit sølv er ægte! Eller om du er blevet snydt...

Måske har du arvet farmors sølvbestik. Måske har du skuffen fuld af gamle sølvmønter. Eller du har bare købt en tynd halskæde i sølv på en rejse og vil nu gerne vide, om din sølvkæde er ægte.
Falsk eller ægte sølv? Sådan tjekker du det.

Deadlinepress.dk

Sølv er et af verdens fem ædelmetaller, som findes frit i naturen: Sølv, guld, platin, palladium og Rhodium. Sølv har en smuk, skinnende farve, der lyser op i natten som Månen.
Vi anvender sølv til de finere ting som smykker, bestik, medaljer, konfirmationsgaver og meget andet. Rent sølv kaldes finsølv og består af 99,99 procent sølv. Smykker og sølvtøj fremstilles traditionelt af sterlingsølv, som består af 92,5 pct. rent sølv og 7,5 pct. andre metaller, almindeligvis kobber
Men hvordan tester du, om den halskæde, armbånd eller ring du købte på din sidste ferie, er ægte?
Det er nemlig umuligt med det blotte øje at vurdere, om et sølvsmykke er fremstillet af ægte ædelmetal, skriver den danske kontrolmyndighed FORCE Technology på deres hjemmeside.

Lav et elementært tjek

Det første tjek er ganske enkelt. Hold din sølvkæde hen til en magnet. Hvis kæden klæber sig til magneten er det ikke sølv. Eller det er en billig legering med kun lidt sølv i. Sølv er ikke magnetisk.
Et mere nøjagtigt svar får du ved at købe et ”sølv syre screening kit” fx på Ebay eller i en specialforretning – spørg hos din lokale guldsmed/smykkeforretning. Sættet koster 90-300 kr.
De fleste kits giver en flaske salpetersyre og en farvekort.
1. Lav en lille ridse på overfladen af sølvstykket med en nål.
2. Hæld en dråbe salpetersyre på og se, om der sker en farveændring. Sammenlign med farvekortet.
3. Som regel vil farvekortet være inddelt sådan: En lettere mørk cremefarve viser en høj procentdel af sølv mellem 100 procent og 90 pct. 75 procent til 90 vil afsløre en grålig farve og under 75 pct. vil blive vist med en lys grønlig farve. 

Især armbånd, fingreringe, halskæder, øreringe og andre sølvsmykker købt i udlandet - fx hvor sølv er billigt som Tyrkiet og Indien - er det en god idé at tjekke kvaliteten. 

Tjek sølvstempler

I Danmark har vi takket være Ædelmetalkontrollen fuldstændig kontrol med smykker af ædelmetal. Danske stempler kan man stole på. Vi har herhjemme fortrinsvis to forskellige slags sølv: Sterling sølv og Tretårnet sølv.

Men alligevel ligger der store mængder ”To-tårnet sølv” rundt omkring i skuffer og på lofter, som ikke er ægte sølv.

Tretårnet sølv

Tretårnet sølv består af 83 procent rent sølv. 830/1000.

Stemplet med de tre tårne var i indtil år 1893 forbeholdt sølv forarbejdet i København. Efter 1893 kunne alle landets sølvsmede få deres varer stemplet med de københavnske tre tårne, som da var blevet et stempel for god sølvkvalitet.
En komplet stempling vil bestå af flere stempler. Det københavnske tretårnsstempel, der under tårnene har to tal, der henviser til året, det er stemplet. Dernæst et mestermærkestempel, der fortæller, hvilken sølvsmed, der har forarbejdet varen. Mestermærkestemplet kan være erstattet af et stempel der siger Haandsmedet. Desuden et guardeinstempel. Guardeinen er den person, der har opnået tilladelse til at kontrollere og stemple sølv i København. Derudover kan der være flere stempler.

830 sølv
830 sølv består af 83% sølv. 830/1000.
Nyere sølv er ikke stemplet med de 3 tårne. I stedet er det stemplet 830 eller 830 S. Ældre sølv kan også være stemplet sådan, hvis en sølvsmedemester ville spare omkostningen ved at få sit sølv kontrolstemplet i København.

Sterling sølv
Sterling sølv er stemplet sterling eller 925 eller 925 S. Sterlingsølv består af 92,5% rent sølv. 925/1000.

Underlødigt sølv
Efter statsbankerotten i 1813 var der stor mangel på sølv. Derfor blev der set gennem fingre med, at sølvsmedemestre, hovedsagelig fra provinsen, arbejdede med sølv af mindre finhed end 830/1000. Der meste af dette sølv holder en finhed på 687/1000. 68,7%. Og noget endda mindre. Dette sølv er ofte blot stemplet med sølvsmedemesterens stempel gentaget to gange. Denne skik blev ved helt op til omkring 1920!


11 Lödig
Sølv stemplet med et 2-cifret tal efterfulgt af Lödig er fra en tid, hvor sølv blev udmålt i 16.-dele. 11 Lödig holder en finhed på 11/16. 68,7%. 687/1000. Det er altså identisk med ovenstående "underlødigt" sølv.


13 1/3 Lödig
Sølv stemplet 13 1/3 Lödig har et sølvindhold på 13.333/1000. 83,3 %. 833/1000. Det er denne lødighed, der har dannet basis for vores danske sølv med finhed 830.
Sølvbestik og bordsølv


Dansk sølvbestik er stemplet med et af disse stempler: 3 tårne, 830, 830 S, 925, 925 S, sterling. Eller stemplet med lødighedsstemplet. Eller stemplet som beskrevet under underlødigt sølv.
Sølvsmykker
Danske sølvsmykker vil være stemplet med 830, 830 S, sterling, 925 eller 925 S. (Næsten) aldrig med 3 tårne.

Totårnet sølv
Totårnet sølv (det ene tårn er væltet) er ikke sølv. Men en legering af uædle metaller, der har et meget, meget tyndt sølvlag yderst.

Andet uægte sølv
Uægte sølv, eller sølvplet, kan have mange stempler, der skal ligne de stempler, der er beskrevet ovenfor. Denne líghed er ikke tilfældig. Fabrikanter, der fremstillede sølvplet gjorde, hvad der var muligt for at få stemplerne til at ligne stempler for ægte sølv. Uægte sølv kan være stemplet med ét eller flere af disse stempler: ATLA, en fakkel (stående eller liggende), EP (elektro plated), EPNS (elektro plated new silver). P (plet), PRIMA, 3 stjerner, NS (nysølv), NYSØLV, ALPACCA. Firmaer som Cohr Sølv, Frigast, Kronen og Fredericia Sølv (ingen af dem eksisterer idag) har i nogen tilfælde fremstillet de samme bestikmønstre i både sølv og sølvplet. Det samme gælder bordsølv.
Kilde: noedhjaelp.dk /

Dansk kontrol

FORCE Technology er af myndighederne udpeget til Ædelmetalkontrol i Danmark og har til opgave at kontrollere, at lovens bestemmelser overholdes. Kontrollen sker ved uanmeldte besøg hos virksomheder, der forarbejder eller handler med varer af ædle metaller.


For at kontrollere indholdet af ædle metaller udtager Ædelmetalkontrollen prøver, der undersøges på laboratorierne hos FORCE Technology. Der udtages ca. 1000 prøver årligt.


Ifølge lovgivningen skal alle arbejder af ædle metaller, dvs. guld, sølv, platin og palladium, der erhvervsmæssigt fremstilles, sælges eller udbydes til salg, indeholde to stempler – et navnestempel og et holdighedsstempel. Stemplerne er købernes sikkerhed for, at ‘varen lever op til det, den lover’.
https://aedelmetalkontrollen.dk/

  • Deadline Press
  • Flemming Thomsen

    Uddannet cand. phil fra Københavns Universitet. Freelance-redaktør af tidskrifter og magasiner, udarbejdelse af nyhedsbreve, redigering og markedsføring på internettet. Har arbejdet med international ejendomsformidling, virksomhedsrådgivning herunder etablering af udenlandske selskaber, handel på nettet og som iværksætter af netbutikker.

    Journalistik og kommunikation: Redaktionsarbejde for Børsen Internet, Bolig Berlin (informationschef og medstifter), Danske Markedsøkonomer, freelanceredaktør af Printeren Sam-Data/HK.

    Levering af artikler til Berlingske Tidende, Politiken, Dagbladenes Bureau, BådNyt, UD & SE, Computer Reseller News, svenske, norske, tyske, engelske og australske magasiner etc.

    Hjemmeside: www.deadlinepress.dk