Den danske sømand Jörgen Jörgensen kæmpede mod englænderne som sørøverkaptajn, udråbte sig selv som konge over Island og blev krigsfange.
Af Flemming Thomsen. Foto: M.Thomsen, Wikipedia
Som dreng står Jörgen Jörgensen ofte nede ved Nyhavn og kigger på de store træskibe. Han drømmer om at sejle havene tynde og opleve den store verden. Han snakker med sømændene og lærer, hvordan de sætter sejl.
Han er født den 7. april 1780 i København. Han bor i Østergade nr. 6 (Strøget) og går i Efterslægtens skole. Han er samtidig med med den senere guldalderdigter Adam Oehlenschläger. København har på det tidspunkt ca. 100.000 indbyggere inden for voldene.
Skolen interesserer ham ikke. Den unge Jörgen er en spektakelmager. Laver ballade med lærere og elever, så det ender med, at faderen, den kgl. hof-urmager, tager ham ud af skolen og vender ham ryggen. Det bliver aldrig til et hjerteligt forhold mellem den næstældste søn og faderen.
Som 14-årig stikker Jörgen til søs. Han har fået hyre på et engelsk kulskib og sejler i Nordsøen i fire år, inden han kommer med et forsyningsskib til Cape Town i Afrika og herfra videre til den nye koloni Port Jackson i Australien.
Jörgensen bliver andenstyrmand på det engelske flådefartøj HMS Lady Nelson og er med til at udforske Australiens østkyst. Han er med til at sejle de første engelske bosættere til Tasmanien i 1803, og året efter bliver han som 24-årig kaptajn på et sælfangerskib og senere næstkommanderende på et 300 tons hvalfangerskib.
I 1804 sætter hvalfangerskibet kurs mod London med 200 tons hvalolie, spæk og stabler af sælskind på dækket. På vej hjem runder skibet New Zealand, og Jörgen Jörgensen sørger for, at man får to maorier med til London.
Turen går østpå via Sydamerika til Tahiti, hvor missionærer forsøger at omvende de indfødte til kristendommen. ”Det er let at se, at missionærerne på Tahiti er udvalgt blandt folkets bundfald”, skriver Jörgensen, som ikke er blind for den undertrykkelse, de indfødte udsættes for. Alligevel tager han to indfødte med ombord, der ligesom maorierne skal uddannes i London til at missionere i deres hjemland.
I sommeren 1806 kaster Jörgensen anker i Themsens munding. Det meste af lasten er fordærvet under den lange tur. Samme efterår rejser han hjem til Danmark uden en skilling på lommen.
Sørøver for den danske stat
Jörgensen er formodentlig den første dansker, der rejser Jorden rundt. Men borgerskabet i Danmark er efter englændernes bombardement af København ikke imponeret over den hjemvendte ”Englands-glade eventyrer”.
Englænderne har igen bombet København, stort set som de gjorde i 1801, hvor 2000 danskere døde. Denne gang konfiskerer briterne den danske flåde på over 30 linieskibe, fregatter og korvetter, da de frygter, at Danmark ikke kan holde sig neutral i opgøret med Napoleon. Danskerne kan ikke se nogen retfærdighed i, at et stort imperium overfalder et lille, venligsindet land. I forbitrelse over tabet af flåden går Danmark sammen med Napoleon og erklærer Storbritannien krig.
Velhavende danskere organiserer en kaperflåde. Jörgen Jörgensens far og syv købmænd i København skaffer et skib, som de overgiver til den danske krone. Skibet bliver bemandet og udrustet af den danske stat og sat under kommando af Jörgen Jörgensen. Han bryder igennem isen en måned, før farvandet synes sejlbart, og det lykkes ham at erobre tre skibe og bringe dem til København. Denne succes får ham til at fortsætte, men ved Flamborough Head opdager briterne den danske, statsansatte sørøver. Efter en kort ildkamp med kanoner på klos hold må Jörgensen overgive sig. To danskere er døde, og den resterende besætningen bliver ført til England som krigsfanger.
Jörgen Jörgensen bliver dog ikke spærret inde, da han har gode kontakter blandt højtstående briter. Blandt hans venner er to fremtrædende botanikere Sir Joseph Banks, som bl.a. sejlede med Captain James Cook, var stenrig og medfinansierede ekspeditioner til Australien. Endnu tættere var båndet til Sir William Jackson Hooker, som var med på ekspeditioner til Island. Desuden også den engelske general Wellington, der besejrede Napoleon ved Waterloo.
Konge over Island
Island er på det tidspunkt isoleret fra det øvrige Europa og truet af hungersnød.
Engelske købmænd sender derfor et skib med adskillige tons mad op til Island for at handle. Jörgen Jörgensen leder ekspeditionen, som ender med, at han og 10-12 engelske sømænd bevæbnet med pistoler afsætter den danske guvernør Trampe og udråber sig selv til administrator af øen.
Han proklamerer islændinge som frie folk med retten til at vælge deres egne ledere, og han får syet et flag med tre klipfisk på. Men fornøjelsen bliver kort. Efter ni uger bliver han bragt tilbage til England, anklaget for statsfjendtlig virksomhed og får 12 måneder i fængsel.
Her går livet i sort for Jörgensen. I fængslet lærer han at spille, og de få penge, han har fået skrabet sammen, bliver i stedet til en voksende gæld.
”Når først denne forfærdelige last har sat sig fast i hjertet, så dominerer og opsluger den alle andre tilbøjeligheder”, erkender Jörgensen senere i sine erindringer.
Under sine fængselsophold skriver Jörgensen flere bøger om sine oplevelser, fx om missionærerne på Tahiti og om de handelsmæssige muligheder i Sydhavet.
Da han bliver løsladt, mangler han penge som altid. Han får kontakt med det engelske udenrigsministerium og bliver ansat som spion med en klækkelig forudbetaling. Inden Jörgensen er kommet ud af London har han drukket og spillet alle pengene op.
Alligevel lykkes det ham at rejse til Portugal, Spanien, Tyskland og Frankrig, hvor han i flere måneder traver landevejene tynde som vagabond. Han sender rapporter hjem til England om Napoleons bevægelser og senere om Polen, som ofte bygger på andenhånds beretning fra folk han møder. Efter eget udsagn oplever han slaget ved Waterloo, hvor 60.000 soldater bliver dræbt på slagmarken.
I Tyskland bliver Jörgensen forelsket i en ung kvinde, som han planlægger at gifte sig med, men igen ødelægger spil og manglen på penge hans planer.
Han vender tilbage til England, og hans efterretningsrapport bliver vel modtaget. Han får flere penge af ministeriet, men igen besættes Jörgensen af at spille, og de følgende år ryger han ind og ud af gældsfængsler.
På et tidspunkt bliver han anklaget for at have solgt møblerne (for tre pund) fra det sted, hvor han bor til leje. Han bliver dømt til døden, men betydningsfulde venner bruger deres indflydelse og redder ham. Han bliver deporteret til Van Diemen’s Land, som Tasmanien hed indtil 1856.
Deporteret til Australien
Turen tager tre måneder, og Jörgen Jörgensen er nu 46 år, da han genser Hobart, som han var med til at grundlægge. Englænderne er opmærksomme på hans kundskaber, og hans straffearbejde bliver som assistent i toldkontoret i Hobart.
Jörgensen keder sig og overtaler myndighederne til at lade ham udforske øens utilgængelige områder som geodæt. Han optegner og navngiver flere naturområder på øen, og i den efterfølgende tid lever han en omflakkende tilværelse med mange jobs, blandt andet som politimand.
På den tid bliver næsten to tusind af de indfødte aboriginals udryddet ved en storoffensiv, mens ca. 300 blev forflyttet til øen Flinders Island. Hvor stor en andel Jörgensen har i dette mørke kapitel af Tasmaniens historie vides ikke med sikkerhed. Selv skriver han:
”Det kan ikke nægtes, at uvidende og hævngerrige kvægejere ofte uden grund vilkårligt fyrede på de sorte og dræbte dem, men det er ikke mindre sandt, at de sorte ofte gjorde sig skyldige i grov utaknemmelighed mod dem, der havde behandlet dem venligt.”
Det er dokumenteret, at der regelmæssigt var konflikter mellem øens oprindelige befolkning og tilflytterne, men ingen troværdige kilder, der fastslår ansvaret for den voldsomme udvikling i stridighederne.
Familien i Danmark har han ikke set de sidste 20 år. Hans far, mor og den ældste søn er døde, men han holder en smule kontakt med den mellemste bror.
Jörgensen bliver gift med en landsforvist 20 år yngre irsk kvinde, Norah Corbett. Men ægteskabet ender i det store hele i druk. Selv en arv fra Danmark på 500 rigsdaler forsvinder på værtshusene.
Gennem hele sit liv har Jörgensen været bevidst om sine store evner, men også om sine mange fejltagelser og laster. I et brev til en ven skriver han:
”Jeg har haft mine fulde mål af dage og kun lidt i denne verden at bekymre mig for. Livets glæder er flygtige. Den er som to venner, der mødes på en hastig rejse, udveksler nogle få bemærkninger for derefter at skilles, måske for evigt, kun efterladende en svag længsel. Sådan er det også med vores flygtige livs lykkelige stunder.”
I 1841 dør Norah Corbett, og senere samme år dør Jörgensen af en lungebetændelse 61 år gammel. Han er fattig som en kirkerotte og begraves i udkanten af kirkegården på Tasmanien uden en gravsten.
Kilder: Jens Lyng, The Scandinavians in Australasia , Melbourne 1907. Dan Sprod The Usurper: Jörgen Jorgenson And His Turbulent Life In Iceland And Van Diemen's Land 1780-1841 Hobart: Blubber Head Press. Olsen, Claus Ib. Vi, Jørgen Jørgensen : en biografi.
JÖRGEN JÖRGENSENS HISTORISKE SKIBE
HMS LADY NELSON
Skibet blev bygget i Deptford i England og søsat den 13. november 1798. Skibet var seksten meter lang,fem meter bred og vejede 60 tons. Et lille fartøj selv ved den tid, og det fik tilnavnet tinæsken.
Som noget nyt havde den en tredelt sænkekøl og kunne derfor gå ind på 1,8 meter lavt vand.
Jörgen Jörgensen sejlede med Lady Nelson i 1801-1804, da skibet var følgeskib til HMS Investigator med den legendariske engelske kaptajn og videnskabsmand Matthew Flinders, der var den første der sejlede rundt om Australien. Jörgensen var også med, da Tasmanien blev bosat af englænderne i 1803 og regnes i dag for en af Hobarts grundlæggere.
ADMIRAL JUUL
Under den dansk-engelske krig i 1807 var Jörgen Jörgensen kaperkaptajn på det næststørste skib i den danske kaperflåde, Admiral Juul. Jörgensen og hans 91 mands besætning kaprede mindst tre skibe, inden Admiral Juul måtte overgive sig til den engelske HMS Sappho i 1808. 
HMS Sappho var en ny 100 fod cruiser class brig sloop fra 1806 på 383 ton med 16 styk 32 punds kanoner. Dens ildkraft var næsten dobbelt så kraftig som Admiral Juuls 28 kanoner. Jörgensen måtte overgive sig, men i København mente man, at han havde sejlet Admiral Juul i armene på englænderne med vilje. Der blev udstedt en arrestordre på ham som landsforræder.
THE WOODMAN
The Woodman var et skib på 410 tons, bygget på Gainsborough i 1808. Det sejlede to gange til Australien med landsforviste fanger, i 1823 og 1826. Anden gang var Jörgen Jörgensen med ombord sammen med 150 medfanger, som var stuvet sammen og måtte sove to og to i samme køje.
Jörgensen fik dog særbehandling, da han assisterede lægen ombord på skibet. Ud for Afrika udbrød der tropisk feber ombord, og adskillige fanger mistede livet. Da også lægen døde, trådte Jörgensen til som hans afløser, da han havde mange års erfaring som assistent til lægen i Newgate fængslet i England, hvor han sad i flere år. Som lægeafløser på Woodman fik han stoppet dødstallet og færre blev syge.
The Woodman var et skib på 410 tons, bygget på Gainsborough i 1808. Det sejlede to gange til Australien med landforviste fanger, i 1823 og 1826. Anden gang var Jörgen Jörgensen med ombord
Fakta:
- En af Danmarkshistorien mest bemærkelsesværdige eksistenser, urmagersønnen fra København Jörgen Jörgensen (1780-1841), var med til at udforske Australien. 23 år senere returnerede han til Tasmanien – nu som straffefange efter at have solgt møblerne på det pensionat, hvor han boede. (C.W. Eckersberg malet i 1808-09).
- Tasmanien er cirka dobbelt så stor som Danmark. Øen blev opdaget i 1642 af hollænderne, som gav den navnet Van Diemen’s Land. Men først halvandet hundrede år senere krydser englænderne med Jörgen Jörgensen ved roret strædet i 1803 med de første bosættere, 49 kvinder og mænd, for at forhindre, at franskmændene kommer på samme tanke. Her er Hobart malet 1844.
- Jörgen Jörgensen voksede op på adressen Østergade (Strøget i København, i dag nr. 6) sammen med fire søskende. Hans far var hof-urmager og de stolte traditioner blev ført videre af den ældste søn og dennes sønner.
- Replicaen af Lady Nelson blev bygget i 1988 i Tasmanien i fuld størrelse. Her ligger den i Hobart havn. Lady Nelson var en 60 tons fuldrigger og kun 16 meter i længde. Da Tasmanien blev bosat fik Lady Nelson følgeskab af det tidligere hvalfangerskib Albion, som var langt større og som fragtede bosætternes ejendele og adskillige tons mad.